 |
| Edvard Munch : Aften på Karl Johan / 1892 |
Her går de.
Øje, blikkets splitsekund,
forstørret og fikseret
på den intethed, som
at henvende sig til en mur af gråd;
tom og klistret af menneskets tilbehør.
Hvor hører vi til, når vi ikke kan henvende os?
I en verden hvor ingen øjne fikseres i mødet -
den uendelige menneskehed og
de endelige mennesker i rastløst trav -
i en stilhedens ekko af dig og mig.
