Forestil dig en flyvetur, hvor små animerede film om samtidskunst i stil med sikkerhedsvideoerne afspilles, og du kan deltage i workshops om samtidskunsten.
Hvis du vil høre musik, kan du høre korte radiospil fx om, hvad parret foran dig siger i en diskussion af deres parforhold, eller du kan lytte til flypersonalet, som gør grin med passagererne. Du kan også stille ind på pilotens seneste drøm eller lægge øre til den indre monolog hos passagerer med flyskræk.
Alt dette imens flypersonalet reciterer digte.
Hvis du trænger til time out, vil der være et yoga- og meditationshjørne.
I alle vinduer hænger prismer, som vil opsplitte solens stråler i spektralfarver.
Uden på flyet vil der sidde kameraer, som filmer landskabet under flyveren, som så vil blive vist på gulvet i flyveren...
Lige pludselig ligger Bangkok eller Australien ikke så langt væk!
Desværre blev ideen ikke til noget. Den var bestilt af Swiss Air, og den schweiziske kunstner Pipilotta Rist stod bag ideen, men flyselskabet fik kolde fødder...
Til gengæld kan man på nettet finde kunstnerens videoer, for det er nemlig hendes primære medie; videofilmen.
Videoværket Sip my Ocean kan ses som et moderne billede af kærlighedsspillet. Sex, kærlighed, had, drømme, harmoni, ambivalens, kontrol, narcisisme; for selvom to billeder smelter sammen til én, så er der kun én person på billederne... Døm selv:
Pipilotti Rist har i hvertfald et interessant billedsprog, og Louisianna ejer et videoværk af hende, som jeg vil holde øje med, hvornår det sættes til skue igen i udstillingen.
Her er et værk, som blev vist mellem Times Square's blinkende billboards 16 gange om dagen i 60 sekunder:
